Helgenæs
Helgenæs er et vidunder af en halvø, der rummer både 25 kilometer idyllisk kystlinje og smukke naturoplevelser overalt på land. Halvøen tilbyder i tillæg en fabelagtig, tragisk og dramatisk lokalhistorie, der kan tryllebinde, overraske og fascinere enhver i med fortællinger om rå skæbner, utrolige beretninger og lovløse på eventyr.
Helgenæs har noget for enhver smag, natur-elsker og eventyrlysten sjæl.
Foto af Sebastian Nils, CC BY-SA 3.0.
Naturoplevelser på Helgenæs halvø
En af de bedste oplevelser, som du kan give dig selv på Helgenæs, er at nyde en gåtur eller vandretur langs kysten. Her strækker idyllen og det varierede underlag sig, så langt øjet rækker.
Med en langsomt bugtende og langstrakt kyst, har du både skønne udsigtspunkter på tæt hold og i det fjerne, som du langsomt nærmer dig, mens du passerer den ene naturskønhed efter den anden.
Foto af Old Dane, CC BY-SA 3.0.
Halvøen byder kort sagt på en perlerække af naturoplevelser, samlet og komprimeret på et område, der på en og samme tid er overskueligt og rummer naturkvaliteter, der kan opleves igen og igen.
Kant- og kystvandring for de aktive
Her kan du hanke op i dig selv eller en af dine nære og begive dig ud på en oplevelsesrig vandretur på halvøen Helgenæs – med fantastiske naturoplevelser til følge.
Foto af Sebastian Nils.
For de fleste er de 25 kilometer rundt langs kysten en gedigen dagsvandring og tager typisk omkring otte eller ni timer. Der skal altså mad med på turen – eller betalingsmidler til at købe frokost eller forsyninger undervejs.
Til gengæld får du en oplevelsestur uden lige – med fokus på en perlerække af fantastiske naturoplevelser, rundt på halvøen Helgenæs, syd for Nationalpark Mols Bjerge. Tempoet og udfordringen kan du løbende regulere ved at variere mellem at gå i sand, over stenpassager eller på veje, stier og markerede ruter.
Vi anbefaler at afstikke et behageligt, men friskt tempo på kystvandringen, som du løbende tilpasser dine eventuelle følgesvendes fysik. Som belønning for indsatsen får I set Helgenæs via afstikkere og halvhemmelige genveje.
Du kan naturligvis også dele ruten op i bidder, så du over tid får set hele kyststrækningen til fods. Oplevelsen tåler at blive delt op – og nydes bedst, når den deles med andre, mens I sammen opsamler indtryk og visuelle oplevelser i særklasse, der kun kan opleves med en kantvandring langs kystens skønne omgivelser.
Landskabets historiske og taktiske betydning
På den allersydligste del af Helgenæs finder du Sletterhage Fyr, Ellemandsbjerg og Tyskertårnet, der alle er lige ved eller indenfor spadsereafstand fra Sletterhage, når du først er nået frem til parkeringspladsen ved kysten.
Her finder du noget af den smukkeste udsigt, som Helgenæs kan tilbyde – og som halvøen retteligt er kendt og anerkendt for. Mange tager turen fra både Aarhus og Djursland, for at opleve de passerende skibe, der sejler tæt på land i sejlrenden, der når ned på 50 meters dybde. Og for at nyde udsigten i sig selv – for den er selv en lang køretur værd.
Her på den sydlige spids finder du både udsigt over Kattegat, de fire vige og Aarhus Bugt, ligesom du kan få et overbevisende vue ind over hele Djursland og Mols Bjerge, samt dele af Jyllands kyst.
Vil du kunne se endnu længere udover kyst, vig og bugt, så er den korte tur hen til Tyyskertårnet bestemt anbefalelsesværdig. Tyskertårnet fungerede i Anden Verdenskrig som tyskernes kontrolpost lige ud til Kattegat.
Her blev forbipasserende skibe overvåget døgnet rundt og fuldt ud registreret med datidens teknologi, for derefer at blive nedfældet og noteret med grundighed efter alle kunstens regler.
Det vigtige overvågningsarbejde krævede naturligvis optimale forhold i forhold til visuel inspektion af og overblik over farvandet. Tårnet ligger derfor ideelt placeret den dag i dag, som fortrinligt udsigtspunkt og med en højt placeret udsigtspost, der giver det fulde overblik over natur og hav.
Begiver du dig videre ind i bakkerne, finder du let frem til Ellemandsbjerg. Med sine 99 meters højde, giver udsigtspunkt de to kystnære tårne reel kamp til stregen om at levere de bedste forudsætninger for en naturoplevelse udover det sædvanlige.
Und dig selv en tur til Sletterhage og Ellemandsbjerg og nyd godt af både den historiske baggrund og den fantastiske udsigt, der her møder dig.
Dragsmuren og Ryes Skanser
Ryes Skanser tilbyder toppunkts-udsigt, der omfatter kig til Dragsmur-tangen og Ebeltoft vig, samt et storslået kig ind over Mols.
Men du kan bestemt også nyde selve skanseanlæggene og skansevoldene – eller studere den historiske baggrund og taktiske betydning anlægget havde ved angrebene fra Preussen under 1. Slesvigske Krig og 2. Slesvigske Krig, hvor nationalromantikken brusede og blomstrede i datidens Danmark.
I kraft af skansevoldene var “prøjserne” tvunget til at avancere ved at stå dækningsløse frem mellem skansernes bratte fronter og blotte sig for datidens tunge og lette kanoner. Som et ekstra lag i den fysisk baserede taktik, er skanserne lagt i et krydmønster, der effektivt bryder bølgen af angribere, så de lettere kan fanges i krydsild.
Dragsmuren fungerede dengang også som en udvidet del af skanserne ved indgangen til Helgenæs og gav dermed en ekstra forsvarlinje under de slesvigske krige i henholdsvis 1848-1850 og 1864.
Find vej til Helgenæs
Helgenæs
Capellavej
8420 Knebel
56°6.36 N, 10°30.29 Ø