Maltfabrikken

I 2019 åbnes Maltfabrikken i Ebeltoft – med den bedste udsigt et arbejdsmiljø overhovedet kan have og som nabo til Fregatten Jylland.

Livet leves og udvikles på Maltfabrikken

Som en smeltedigel af personlige, kommercielle og kulturel karakter bliver Maltfabrikken et dynamisk miljø for de mange, de nysgerrige og de nytænkende.

Livet

Som turist er der rig mulighed for at berige sin ferie med et besøg på Maltfabrikken. Som centrum for aktive oplevelser, ferie og turisme, står Maltfabrikken klar til at tage imod turister, formidle aktiviteter og udvikle byens særegne evne til at levere kvalitetsoplevelser.

Erhvervslivet

Her er der plads til at tænke stort og udvikle fremtidens virksomheder, forretningsmodeller og produkter. Fra turisme og oplevelsesøkonomi, til lokale fødevarer og digitale tjenester og servicefag, der gør livet nemmere for besøgende, lokale og erhvervsfolk i ind- og udland.

Kulturlivet

Nerven bag meningen – kulturen, der sætter det vante op mod en ny ramme og bryder mulden til nye tanker, forståelser og ideer, ligger også i hjertet af Maltfabrikken.

Den Ny Maltfabrik – fonden bag

Den almennyttige erhvervsfond bag Maltfabrikken i Ebeltoft – Den Ny Maltfabrik – har sikret en fremtidssikret og fremtidsorienteret ramme for det output, som den karakteristiske, røde hovedbygning og de tilstødende bygninger, danner rammen for.

Strukturen, organisationen og faciliteterne er på plads og Maltfabrikken har – i kraft af Komiteen Ny Malt – valgt sine beboere med omhu.
 

Dermed er optændingen og brændestykkerne på plads til et storslået bål af samarbejdende ildsjæle, der gentænker fremtiden og genrejser den i forbedret form. Med den officielle åbning og indflytningen af de første virksomheder, organisationer og fællesskaber er ilden tændt.

Nu næres flammen af ildsjælene og katalyserer synergierne, der på Maltfabrikken får både albuerum og opmærksomhed på en internationalt forgrenet scene. Her fødes fremtiden.

Find vej til Maltfabrikken

Maltfabrikken – Ny Malt
Adelgade 39
8400 Ebeltoft
56°12.02 N, 10°40.44 Ø